Krystalgigt

Ved krystalgigt opstår symptomerne på grund af aflejring og udfældning af krystaller i kroppens væv, især i leddene. Krystallerne fremprovokerer en inflammation, der mærkes som hævelse og kraftige smerter.

Den hyppigste form for krystalgigt er urinsyregigt. Her er det urinsyrekrystaller, der aflejres og udfældes. Ved en anden og sjældnere type krystalgigt skyldes inflammationen calcium-pyrofosfatkrystaller.

Ved undersøgelse for krystalgigt vil vi, hvis det er muligt, trække ledvæske ud af det angrebne led og mikroskopere ledvæsken for krystaller.

Urinsyregigt

Årsagen til urinsyregigt er ofte en kombination af arvelig tilbøjelighed, livsstilsfaktorer og sommetider en nedsat nyrefunktion. Især i begyndelsen vil sygdommen ofte angribe storetåens grundled. Så kaldes det podagra.

Urinsyregigt kan hos de fleste behandles meget effektivt med forebyggende medicin (oftest allopurinol) i kombination med livsstilsændringer. Men det kan være vanskeligt at komme i gang med behandlingen, da både medicin og vægttab i begyndelsen kan bevirke flere gigtanfald i stedet for færre. Derfor kan der i en periode være behov for både forebyggende medicin og medicin mod anfald.

Behandlingen af urinsyregigt er livslang og bør fortsættes uden pauser. Så det er vigtigt at sikre, at diagnosen er korrekt, inden behandlingen påbegyndes.

Mange patienter med urinsyregigt ophører desværre med den forebyggende medicin, når de har haft det godt i nogle få år. Men det kan ikke anbefales, for så begynder det hele forfra med tiltagende aflejring af urinsyre i kroppens væv - og også alt besværet med at komme i gang med behandlingen igen.

Så det vigtigste råd til patienter med urinsyregigt er at fortsætte den forebyggende behandling, også når det er gået godt i lang tid.