Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål herunder

Ventetiden er normalt mindre end 2 uger, ved akutte problemer er ventetiden kortere.

Aarhus Reumatologi & Smerte er en privatklinik, så du skal enten selv betale eller have en sundhedsforsikring, der betaler.

Det er forskelligt, hvad sundhedsforsikringer dækker. Spørg din sundhedsforsikring, om den dækker undersøgelse og behandling hos os. Hvis din sundhedsforsikring dækker, modtager du et skriftligt tilsagn fra dem.

Betaling foregår i forbindelse med konsultationen, enten med app på telefonen (MobilePay, DankortApp, ApplePay, AndroidPay) eller med kort (Dankort, Visakort, Mastercard, Eurocard).

En henvisning fra egen læge er ikke et krav fra os, men er ofte en rigtig god hjælp til at få overblik over problemet. Sundhedsforsikringer kan i nogle tilfælde kræve en henvisning fra din læge for at dække udredning og behandling.

Uanset om du er henvist til offentligt sygehus eller offentlig speciallægeklinik, kan du vælge at blive undersøgt og behandlet hos Aarhus Reumatologi & Smerte. I så fald skal du enten selv betale eller have en sundhedsforsikring, der dækker.

Nogle undersøgelser og behandlinger foretages kun på bestemte specialiserede hospitalsafdelinger. Kontakt os, hvis du er i tvivl om din situation.

Aarhus Reumatologi & Smerte har aktuelt ingen aftaler med det offentlige.
Vores søsterklinik, Aarhus Reumatologiklinik, med samme beliggenhed, har overenskomst med Regionerne. Det betyder, at vilkårene er anderledes. Blandt andet er udredning og behandling gratis, medmindre man er gruppe 2 patient.

Vi tilbyder kun behandling, som der er lægelig indikation for. I forbindelse med udredningen af dine symptomer, afdækker vi, hvilke behandlingsmuligheder, der er relevante i dit tilfælde.

Der vil ofte være behov for flere konsultationer.
Mindre behandlinger vil somme tider allerede kunne foretages ved første konsultation. Men mere omfattende behandlinger vil skulle planlægges. Desuden kan der være behov for yderligere diagnostisk undersøgelse, før behandlingsmulighederne kan afklares.

Hvis der er behov for supplerende diagnostiske undersøgelser, såsom MR-scanning, CT-scanning, røntgenundersøgelse eller blodprøver, kan vi efter aftale med dig henvise til det.
Hvis vi henviser, vil det være som en del af dit private forløb. Derfor skal disse undersøgelser også afregnes, enten direkte med den diagnostiske klinik/hospital, eller igennem os.

Der er ikke parkingspladser tilknyttet klinikken, men der er flere offentlige betalingspladser i området. Se nærmere under Find vej

Du er altid velkommen til at medbringe en person, der kan tolke for dig. Alternativt kan konsultationen foregå på engelsk.

Der er tre trappetrin ned til elevatorniveauet. Du bedes derfor sige til i forvejen, så du som kørestolsbruger kan få hjælp til niveaufri adgang via bagdøren.

Hvis du er utilfreds med forløbet hos os, vil vi meget gerne høre om det. Vi forsøger at behandle alle bedst muligt. Vi tilstræber også at afstemme forventningerne efter, hvad der er realistisk. Det er ikke altid muligt at finde ud af, hvor symptomer stammer fra, og heller ikke altid muligt at behandle dem effektivt.
Hvis du vil klage til myndighederne, gælder de almindelige klagevilkår i sundhedsvæsenet også hos os.